Lige inden jul mødtes Fridlev’erne virtuelt og diskuterede bofællesskabets fremtidige husorden – både format og indhold, men på et overordnet plan, som arbejdsgruppen ”Demokrati og husorden” vil arbejde videre med.

Workshoppen var særligt god denne gang. Måske fordi det blev så konkret? Fridlev føltes pludselig ikke så langt væk! Der blev - over skærmen - skålet i rødvin og grint. Og diskuteret jovist….

‍

‍

Vi startede med at brainstorme derudaf; hvordan skal husordenen udformes? Hvad skal den indeholde? Der var bred enighed om, at Fridlev’erne ønsker en forholdsvis detaljeret husorden med en klar struktur - en slags ABC så at sige. Men ikke for rigid – for dét er Fridlev’erne IKKE!

Vi prioriterede blandt de emner, der kom op og arbejdede på workshoppen videre med:

1.    Arbejdstid og arbejdsrelaterede begivenheder i fællesskabet

2.    Brug af fællesarealer, herunder vedligehold og booking

3.    Fællesspisning

4.    Demokratiform/stemme

5.    Børneråd

6.    Omgangsformer

7.    Konflikthåndtering

8.    Opsparing/fælleskasse

‍

Se nedenfor hvad der - i grove træk - blev diskuteret under hvert emne.

‍

1.    Arbejdstid og arbejdsrelaterede begivenheder i fællesskabet

‍

Gruppe1:

Der er to faste arbejdsdage om året. Arbejdsgrupper er nedsat under bestyrelsen.

Gruppe 2:

•  Forventes, at man deltager efter evne i fællesarbejdsopgaver. Fx 2 - evt. flere - årlige arbejdsdage til støre vedligeholdelse.

•  Turnusordning for hverdagsorden og vedligehold fx græs, affald, orden i fælleslokaler.

•  Mulighed for ekstern hyret arbejdskraft.

Gruppe 3:

•  2 fælles arbejdsdage om året med forventet deltagelse.Tænk det som sjove, sociale, fællesskabsorienterede dage og ikke  som en sur pligt:)

•  Vedligeholdelse af fællesskabet kræver fælles arbejde -derfor arbejdsgrupper. Måske 2 timer om ugen? Skal afklares. Det kan fx være indkøb,planlægning af fællesspisning, rengøring, vedligehold af udearealer.

•  Der er pligter, og så er der frivillige laug:)

‍

2.    Brug  af fællesarealer, herunder vedligehold og booking

‍

Fælleshuse kan benyttes til fester og arbejdspladser. Almenr burde have en app klar, når Fridlev står færdigt. En app som er helt ideel til booking, fordeling af arbejdsopgaver, deleøkonomi osv.

‍

•  Fælleshuse kan også bruges til private arrangementer.

•  Der findes en booking-kalender og en booking-ansvarlig.

•  Fællesarealerne skal holdes rene og opryddede. Liste overhvordan rum efterlades

•  Rengøring af arealerne

‍

3.    Fællesspisning

‍

Gruppe1:

Hver voksen laver mad 1-2 gange om måneden. Der er fællesspisning 2-4 gange om ugen. Den enkelte klynge bestemmer selv, hvad “konceptet” er og hvordan vegetar/kød-politikken er. Som udgangspunkt økologisk mad. Der skal være mulighed for at hente mad og tage det med hjem, men ikke noget man gør på daglig basis. Derudover skal det også være muligt at bytte “tjanser” internt og/eller fx deltage i fællesspisning i en anden klynge.

‍

Gruppe2:

•  Et 2 –4 gange om ugen

•  Forskellige klynger = forskellige tider og “regelsæt”

•  Varieretkost; overvægt af vegetarer, vi stræber efter 75% økologi

•  Samme hold laver mad og vasker op

•  Muligt at springe fra én klynge til en anden klynge og på den måde deltage i andre klyngers fællesspisning.

‍

Gruppe 3:

•  Fællesspisning 4 gange ugentligt, mandag-torsdag.

•  Spisning i klyngerne

•  Vi spiser som udgangspunkt sammen, men der kan selvfølgelig være årsager til, at man spiser hjemme en aften

•  Vi opererer som udgangspunkt med framelding (senest dagen før, med mindre der er en pludselig årsag), og ikke aktiv tilmelding

•  Koordineringsudvalg, der fastlægger opgaver, menu, indkøb m.m.

•  Madtjanser, inklusiv oprydning, måske to gange månedligt?

•  Mulighed for “orlov”, hvis der er en grund til det, uden fordømmelse

•  Indbetaling til en separat mad-kasse.

‍

4.    Demokratiform/stemme

‍

Gruppe1:

Vi går ind for et sundt og livligt demokrati i fællesskabet, hvor flertallet dog bestemmer. Vi vil gerne stræbe efter højst mulig konsensus, men ved uenighed vil flertallet af fællesskabet bestemme. Fx i forbindelse med generalforsamling.

Der vælges en bestyrelse bestående af minimum 2 prs. fra hver klynge og max 1 person pr.husstand. Der kunne fx arbejdes med en 7+2 model, hvor der findes 2 suppleanter. Vi foreslår, at der ikke er en bestyrelsesformand/kvinde, men en repræsentant for fællesskabet. I stedet kunne der etableres ansvarsposter til bestyrelsesmedlemmerne, som så kan kontaktes individuelt på centrale områder som vedligehold, affald, havearbejde, fælleshuse/laden mv.

 Vi går ind for, at hjemmeboende børn på 16 år og derover kan deltage i arbejdsgrupper på lige fod med voksne.

Gruppe2:

Vi stræber efter konsensus, men hvor det ikke er muligt, må der træffes flertalsafgørelser, evt. ved kvalificeret flertal.

Gruppe 3:

•  Flertalsdemokrati, men med rummelighed over for mindretal

•  En stemme per husstand, eller en stemme per individ? Afklares. Hvis husstand, kan et mindretal bestemme over et flertal.

•  To årlige stormøder

•  Mulighed for indkaldelse til ekstraordinære møder

‍

5.    Børneråd

 Et børneråd kan stille forslag og komme med børnenes input til bofællesskabet i sager, som påvirker børnene i deres liv og hverdag. Fx hvis der skal laves nye ting omkring legeplads, fællesrum, brug af uderummet, pasning af dyr mv. Børnerådet kan også komme med forslag til ting som skal bygges eller købes ind til fællesskabet, hvor bestyrelsen skal tage det op til beslutning. Et børneråd vil skulle superviseres af én eller flere voksne, som kan stå for at holde møder med dem mv. En voksen ansvarspost der vælges på den årlige generalforsamling.

‍

6.    Omgangsformer

Gruppe 1:

Vi taler respektfuldt og lyttende til hinanden. Svært at konkretisere og lave specifikke regler for.

Gruppe 2:

Opmærksomhed på dem, der er tilbageholdende. Det er velset at sige til, hvis man er blevet trådt overtæerne.

Gruppe 3:

•  Vi skal ikke blive uvenner, selvom vi er uenige

•  Hold den gode tone

•  En arbejdsgruppe der tager sig af de bløde værdier

•  Vi hilser altid på hinanden

•  Vi møder hinanden med nysgerrighed og fordømmer ikke

•  Fællesarealerne er skældud-frizone.

‍

7.     Konflikthåndtering

Gruppe 1:

Som udgangspunkt løser bestyrelsen de konflikter og problemer der må opstå mellem to parter. Vi kan evt. overveje en fast person/gruppe fra fællesskabet som kan agere mægler i konfliktsituationer.

Gruppe 2:

Konflikthåndtering er nødvendigt og skal være reguleret på forhånd.

‍

Gruppe3:

•   Tillidsrepræsentant måske én for hver klynge?

•   Procedure - fx en konflikthåndteringsguide?

•  “Talking stick” i plenum som konflikthåndtering?

‍

8.     Opsparing/fælleskasse

Gruppe 1.:

Som udgangspunkt en del af vedtægterne under husstandens faste økonomiske bidrag til fællesskabet. At der udover fællesomkostninger til fx renovation, renovering, vedligehold, havearbejde mv. opkræves et rimeligt månedligt bidragsbeløb pr. husstand - fx 100-200 kr. til en fælleskasse, som vil kunne generere en årlig opsparing på ml. 50-100.000 kr. til fællesskabets projekter. Dette beløb kan så anvendes til at etablere nye tiltag, købe maskiner, lave mindre byggeprojekter mv. som går udover det generelle vedligehold af bygninger og udeområder (hvilket tænkes er en del af fællesomkostningerne til foreningen).

‍

Gruppe 2:

•  Konsensus til brug af midlerne

•  Lånemulighed til projekter

•  Kombineret finansiering fra fælleskasse og særlige donationer til visse projekter

Gruppe 3:

Skal vi have klyngekasser? Nej, en stor fælleskasse binder os bedre sammen.

‍

Opsamling på husorden

Generelt var der bred opbakning til- og enighed blandt de punkter, der blev drøftet på workshoppen. Dog kræver punkterne en nærmere uddybning, som arbejdsgruppen “Demokrati og husorden” vil arbejde videre på. Ovenstående er blot et udgangspunkt - vi glæder os til at få mange flere inputs til det fremtidige liv i Fridlev!

‍