Ejendomsmarkedet er frosset fast i en laveste-fællesnævner-logik styret af låst lovgivning, praksis og værktøjer omkring det individuelle ejerskab og risiko, køb og salg, og profitdreven ejendomsudvikling. 

Det er en logik, der insisterer på en enkelt dominerende boligform: Enfamilieboligen – ens parcelhuse og lejligheder – uden bevidsthed om kollektive kvaliteter, individuelle og fælles drømme, bæredygtighed eller – for den sags skyld – finansiel effektivitet.

Men når vi kigger på verden, så ser den meget anderledes ud: Mange trends gør at one-size-fits-all byggerier, traditionel  realkredit, lovgivning og udbud slet ikke matcher behovet længere: Nye familiemønstre – også økonomisk. 

37 procent bor alene

Danmarks Statistik har kortlagt 37 eksisterende familieformer i Danmark … Det er ikke så sært, at de ikke alle passer i enfamilieboligen. Et godt eksempel er den enorme vækst i antallet af enlige. I dag lever 1,6 millioner danskere som enlige – det svarer til 37 procent af alle voksne og er et rekordstort antal. 

Bofællesskaberne kan være en mulighed for at leve sammen med andre i konstellationer, der adskiller sig fra den klassiske kernefamilie, og øge mulighederne for livsfaseskift. (Kilde: Deleby og Danmarks Statistik)

Større social heterogenitet og mangfoldige præferencer - vi taler ofte om individualiseringen (som ejendomsmarkedet gearer sig efter fint), men virkeligheden er for mange nærmere at vi leder efter vores stamme – med en stor mangfoldighed af subkulturer, som ingen chance har for at bo sammen på det eksisterende marked.

Ændret demografi – befolkningspyramiden er i dag helt anderledes end for 50 siden – og er slet ikke en pyramide, men en søjle med langt flere ældre. 

Ældre er i dag en af de største grupper, der efterspørger bofællesskaber. Og bevidstheden om risikoen for en ensom alderdom er høj - også blandt yngre: Allerede i 2010 sagde 13 procent af de 50-54-årige, at de ønsker at flytte i et bofællesskab, når de bliver ældre – og det tal stiger i disse år (Kilde: Danmarks Statistik, Ældresagen og RealDania).

Øget mobilitet – fysisk og virtuelt med langt hurtigere skiftende behov, som kræver mere fleksible boliger. Mobilitet og hjemmearbejde er også for alvor slået igennem med ny teknologi og arbejdskultur, som giver oplagte muligheder for bo- og arbejdsfællesskaber.

Bofællesskaber – i mange afskygninger – er et indlysende svar på den store efterspørgsel efter nye boligformer, der passer til tidens behov og udfordringer.

Efterspørgslen stiger

Der er en stigende efterspørgsel efter nye fællesskaber. Det gælder både etablering af nye og indflytning i eksisterende, og det gælder for bofællesskaber og for erhvervs- og interessefællesskaber. 

Knap 200.000 husstande består i dag af flere familier. Tallet har aldrig været større og er vokset med 25 procent de seneste 10 år. På trods af denne udvikling og den store interesse bliver der stadig bygget meget lidt, som imødekommer fællesskaber og deres behov (Kilde: Deleby og Danmarks Statistik).

Det vurderes, at hver 6. har et eksplicit ønske om bofællesskab, og at langt flere har ønsker om nye typer fællesskaber med plads til individet.

Delebiler, sociale medier, husbytte-services, musikdeling, andelsgårde... Alle er de nye disruptive forretningsmodeller, der radikalt ændrer en lang række industrier. 

Deling, samskabelse, deleøkonomi og syndikering er udtryk for en omfattende social bevægelse… 

Ejendomsudvikling og ejendomsmarked kan blive vendt på hovedet af sociale disruptioner – dét er Almenr!